Biodynamisk kranio-sakral terapi

Blide berøringer vækker kroppens evne til selvheling

Genopret balancen i nervesystemet

Biodynamisk kranio-sakral terapi er en selvstændig gren inden for kranio-sakral terapi (KST), som fokuserer på at sætte de selvregulerende kræfter i gang, som kroppen naturligt besidder.

De kræfter, som styrer fosterets udvikling, er de samme kræfter, som kan hele din krop livet igennem, men hvis nervesystemet er stresset eller belastet, så kan det være nødvendigt at genskabe forbindelsen til de selvhelende processer.

I biodynamisk kranio-sakral terapi bliver kroppen støttet til selv at finde den mest optimale løsning til de ubalancer, der kan være i kroppen. Ved at styrke kroppens evne til selvregulering og heling, hjælper terapien med at håndtere forskellige fysiske og følelsesmæssige udfordringer.

Behandlingen skaber en dyb følelse af afslapning. Den har også langvarige fordele, netop fordi den genaktiverer din krops egne indbyggede kræfter.

Hvad kan biodynamisk kranio-sakral terapi hjælpe på?

  • Løsne spændinger i kraniet og reducere hovedpine og migræne
  • Berolig og støtte nervesystemet og dermed reducere stress og angstsymptomer
  • Lindre muskelsmerter og spændinger samt forbedre bevægelsesfriheden.

Hvis du genkender disse problemstillinger og gerne vil have en holistisk tilgang til kroppen, så kan biodynamisk kranio-sakral terapi være den rette metode til at genskabe balance i dit system.

Book en tid på 22 57 95 36

Sådan foregår biodynamisk kranio-sakral terapi

Behandlingen består udelukkende af blide berøringer, hvor jeg ”lytter” til kroppens signaler for at identificere områder med ubalance.

Med lette og præcise berøringer støtter jeg din krop i at frigive spændinger og skabe harmoni i nervesystemet.

Du vil ligge på min briks og slappe af under hele forløbet.

Hvis jeg vurderer, at det kan hjælpe på dine udfordringer, så vil jeg inddrage andre teknikker i behandlingen. Her kan du se de øvrige teknikker, jeg bruger.

En behandling varer ca. 60 minutter og koster 700 kr.

Book en tid på 22 57 95 36

Bliv klogere på biodynamisk kranio-sakral terapi

Kranio-sakral terapi blev introduceret af læge og osteopat William Sutherland omkring 1920. Det fokuserer på kranio-sakral systemet – kranium, rygsøjle, korsben og haleben – som rummer vores centralnervesystem. Der kan opstå ubalancer i systemet allerede ved fødslen eller senere i livet som følge af stress eller skader.

Den biodynamiske kranio-sakral terapi bygger på Sutherlands grundtanker og den samme forståelse af kranio-sakral systemet, men den er også baseret på læren om fosterets skabelse – embryologi. De kræfter, der i fostertilstanden styrer udviklingen af nervesystemet, hormonsystemet, organsystemet – ja, alle kroppens systemer – bærer vi med os hele livet igennem. Det er er også dem, der styrer barnets vækst og udvikling, og de regulerer vores system, når vi er sunde og raske.

I biodynamisk kranio-sakral terapi aktiverer jeg de skabende kræfter, som siden fosterstadiet har dirigeret din krops tilblivelse, vækst og balance. Dette er også forklaringen på, at denne terapiform kan hjælpe lige effektivt på fysiske og psykiske udfordringer.

Den selvhelende krop
Kroppen arbejder altid selv mod den optimale løsning – en hudafskrabning eller en forkølelse klarer kroppen selv at hele.  Det er den samme proces, biodynamisk kranio-sakral terapi understøtter. Selve behandlingen kommer altså fra kroppen selv. Som terapeut går jeg ikke ind og påvirker et nervesystem, der allerede er overbelastet. Jeg bruger mine hænder til at ”lytte” til systemet og med helt lette berøringer hjælpe det i gang med at hele sig selv.